Trykudstyr & Konstruktion

Case-beskrivelse

Samarbejde med VST Industries

Projektbeskrivelse

VST Industries A/S er en dansk virksomhed med base i Lem St, der er specialiseret i ståltekniske opgaver og metalproduktion.

Med mange års erfaring inden for branchen tilbyder virksomheden et bredt udvalg af tjenester, der dækker alt fra produktion af tanke og valsning til svejsning i aluminium og underleverandøropgaver.

Mech Engineerings rolle i projektet var, i tæt samarbejde med virksomheden, at designe, beregne, udvikle og produktionsmodne en trykbeholder.

Levering og omfang af projektet

Vores ydelser omfattede:
Herunder til brug for tredjepartsgodkendelse:

  • En generel beskrivelse af det trykbærende udstyr.
  • Brugsanvisning.
  • Risikoanalyse.
  • Statiske beregninger.
  • Konstruktionsdokumentation.
  • Komplet tegningsmateriale indeholdende del-, samlings- og svejsetegninger.
  • Komplet sæt DXF-skærefiler.
  • Overensstemmelseserklæring.

 

Skema til opsamling af fremstillingsdokumentation:

  • Materialecertifikater på alle trykbærende materialer, som indgår i udstyret.
  • Overensstemmelseserklæringer for CE-mærkede komponenter.
  • Svejsecertifikater for alle svejsere/svejseoperatører.
  • Prøvningsrapporter over udført NDT.

Processen

Vi bidrog til projektet med en maskintekniker og en ingeniør. Gennem hele processen har vi været i tæt dialog med kunden for i fællesskab at finde de bedste tekniske løsninger.

 

Designgrundlag

  • Diameter udvendig: ø2000 mm.
  • Svøblængde: 2500 mm.
  • Volumen: 9425 L.
  • Driftstryk: PS 5 bar.
  • Beregningstemperatur: TS 90°C.
  • Dyse-bund: 100 mm over nederste rundsøm.
  • På dyse-bunden ligger 5 m³ filtermateriale med vægtfylde 1300 kg/m³, svarende til 6500 kg.
  • 4,5 m³ væske med vægtfylde 1050 kg/m³, svarende til 4725 kg.
  • Dyse-bunden skulle kunne modstå en trykdifferens på 5 bar.

 

Funktion/drift

  1. Beholderen fyldes med filtermateriale og væske.
  2. Herefter påbegyndes en kraftig cirkulation fra indløb mod udløb.
  3. Udløbsventilen er fuldt åben under drift, hvorved trykket under dyse-bunden kan antages at være 0 bar, mens dyse-bunden forårsager et trykfald på 5 bar.
  4. Når udløbsventilen er fuldt åben, er endebunden trykløs og kun belastet med kraften fra filtermateriale og væske.
  5. Ved gradvis lukning af ventilen stiger trykket under dyse-bunden, og trykfaldet reduceres tilsvarende.

 

Først udarbejdede vi en model baseret på kundens ønsker og krav til dimensioner og kapacitet. Ud fra denne model blev de forskellige kræfter og momenter fastlagt, hvilket dannede grundlag for dimensionering af de forskellige godstykkelser. Løbende blev godstykkelserne beregnet og dimensioneret ved hjælp af FEA-analyse i Solidworks Simulation og beregninger iht. EN 13445.

 

Design af dysebund

Tryk og kraft påsat

Mesh af modellen

Maksimale spændinger på bunden

Maksimal udbøjning på bunden

Resultatet

Projektet blev afsluttet med en produktionsklar beholder, der lever op til kundens specifikationer og behov. Gennem vores tætte samarbejde med VST Industries har vi bidraget til udviklingen af et produkt, der lever op til europæiske direktiver og regler.