Just Easy Tools er en dansk virksomhed med base i Holstebro, der er specialiseret i udvikling og produktion af hydrauliske dækløftere og dækhåndteringsudstyr. Som en førende udvikler og producent af innovative værktøjsløsninger fokuserer virksomheden på at optimere sikkerhed, effektivitet og brugervenlighed i håndtering og transport af tunge materialer og udstyr. Just Easy Tools leverer produkter og teknologier, der gør komplekse løfte- og håndteringsopgaver enklere og mere sikre for kunder over hele verden.
Mech Engineerings rolle i projektet var, i tæt samarbejde med virksomhedens tekniske chef, at udvikle og produktionsmodne maskinen.
Vores ydelser omfattede:
Vi bidrog til projektet med en maskintekniker og en ingeniør. Gennem hele processen har vi været i tæt dialog med kunden for i fællesskab at finde de bedste tekniske løsninger.
Først udarbejdede vi en bevægelig model på skitseniveau, baseret på kundens ønsker og krav til dimensioner og kapacitet. Ud fra denne model blev de forskellige kræfter og momenter fastlagt, hvilket dannede grundlag for dimensionering af godstykkelser og hydraulikcylindre. Dernæst påbegyndte vi modelleringen af de enkelte delkomponenter, som løbende blev beregnet og dimensioneret ved hjælp af FEA-analyse i Solidworks Simulation. De forskellige komponenter blev til sidst samlet til en færdig model.
Deformation ved maks belastning |
Spændingsniveauet ved maks belastning |
3D model af den færdige maskine |
2D tegning af maskinen |
Projektet blev afsluttet med en produktionsklar maskine, der lever op til kundens specifikationer og behov. Gennem vores tætte samarbejde med Just Easy Tools har vi bidraget til udviklingen af et produkt, der forenkler og optimerer tunge håndteringsopgaver, samtidig med at det sikrer høj brugervenlighed og driftssikkerhed.
Har du spørgsmål, eller har du brug for vejledning, er du altid velkommen til at kontakte os. Vi står klar til at hjælpe dig med dine henvendelser.
Du kan også vælge at udfylde vores kontaktformular, og så vender vi tilbage til dig så hurtigt som muligt med et svar.